DEADPAN INTERFERENCE

Deadpan Interference er af en sjælden art. De har, siden de blev dannet i 2013, braget ud i den københavnske undergrund med deres kraftfulde rock, omvendt tvivlere og ladet deres omdømmme runge ud på den anden side af de danske grænser.


De fire medlemmer spiller noget af det mest kraftfulde noiserock på den københavnske scene, og deres lyd er så massiv, at den hamrer dine øjne i jorden og tvinger dine tanker ind mod de dybere dele af dig selv.


Men samtidig præsenterer deres lydlandskab meget mere end de hamrende kræfter, som tordnende bas og trommer fremkalder. Svævende, mild vokal smelter sammen med vibrerende melodier og skaber en oplevelse af tidløs, eksperimenterende rock, der overrasker og interesserer. Det er dette vævede net af udvidende lyd, der løfter Deadpan Interference langt op over det almindelige, hårdtslående band.


Tidligt i 2015 slap bandet deres første, fysiske udgivelse. En selvbetitlet 12” EP, der blev udgivet på Drone Recordings og indeholdt seks jordrystende numre. Med den positionerede Deadpan Interference sig som et af de mest lovende og spændende bands på den danske støjrockscene.


På scenen formår Deadpan Interference altid at levere en energisk og kraftfuld liveoptræden. Med sanger Astrid Samuelsen i front på guitar, Sofie Westh på bas, Martin Funder på guitar og Max Cosnier bag trommerne, efterlader bandet lytteren på én gang mættet af lyd og tørstig efter mere.

KONTAKT

Booking DK / Peter Krog Andersen - peter@silvertipagency.com

PR / Simon Rune Knudsen - simon@flammekaster.com

Management / Astrid Samuelsen - astrid@flammekaster.com

Distribution / info@flammekaster.com