THE WANDS

The Wands har en en evne til at nå det musiske rockhjerte af 60'erne og 70'erne, som var deres arvemasse biologisk fremstillet i et gammelt eksperiment, nedfrosset og injiceret i bandmedlemmerne i dag. Deres lyd er så oprigtig i referencerne, at den er uden sidestykke på den danske musikscene.

 

Det mest interessante ved den danske kvartet ligger i deres evne til at reproducere og styre stemninger. Med lystig lethed fremmaner de lydlandskaber, men i modsætning til andre revivalister omformer de formodninger til spørgsmål. De viser en anden indfaldsvinkel til psykedelisk rock, der overrasker og genovervejer genren.

 

The Wands blev dannet i 2011 af barndomsvennerne Christian Skibdal og Mads Gräs. Duoens musik blev lynhurtigt spottet af det britiske label Fuzz Club Records, og deres debut-EP Hello I Know The Blow You Grow Is Magic var blandt de første udgivelser på selskabet, da den udkom i 2012. Med en legesyg, naiv og nytænkende udgivelse charmerede The Wands sig lige ind i en eksplosivt voksende netværk af bands og fans med interesse for neopsykedelisk rock. Bandet blev meget tidligt inviteret til England hvor de spillede til nogle af de første psych fester, der blev afholdt på europæisk grund. Derfor var de også et oplagte hovednavn, da de første danske psychfestivaler så dagens lys i '13 og '14.

 

Med debutalbummet The Dawn, der udkom i slutningen af 2014, bevægede bandet sig væk fra det neopsykedeliske udgangspunkt. Albummet tog i langt højere grad udgangspunkt i en fælles fascination af sen-60'ernes og start 70'ernes klassiske psykedeliske rock. Duoen inkorpererede orgel i musikken og valgte en mere analog-dogmatisk tilgang til produktionen. Albummet høstede flotte anmeldelser i både ind- og udland for dets autentiske og ærlige lyd.

 

Siden udgivelsen har The Wands spillet et imponerende antal koncerter på spillesteder og festivaler rundt omkring i Europa. De mange koncerter har transformeret den oprindelige sangskriverduo til en yderst erfaren og sammenspillet kvartet med fire medlemmer. Trommeslager Thomas Brandt og bassist Kristoffer Hvidberg er således at finde sammen med de to oprindelige medllemmer på coveret af bandets seneste udgivelse, EP'en Faces.

 

 

KONTAKT

PR / Simon Rune Knudsen - simon@flammekaster.com

Booking / Peter Kure - kure@flammekaster.com

Distribution / info@flammekaster.com